spangshus online Turist i Polen Vandrerhjem

PTTK Vandrerhjemmet på
Hala Krupowa
i de sydpolske Beskidy-bjerge

Vandrerhjemmet på Hala Krupowa; foto: Eta Zareba


Beliggenhed
Vandrerhjemmet på Hala Krupowa ligger højt og ret isoleret i de forholdsvis lave Beskidy-bjerge syd for Krakow og tæt ved den slovakiske grænse. Det er placeret midt i et bjergområde,der afgrænses af byerne/landsbyerne: Juszczyn, Jordanów, Zubrzyca Górna og Zawoja. Hala Krupowa ("hala" = "sæter") ligger i Babia Góra-bjergkæden (mere præcist Polica-kæden) og nogle af de nærmeste bjergtoppe er Okraglica (1239 m), Zlota Grapa (1242 m) og Polica (1369 m). Afstanden til den dominerende bjergtinde i Babia Góra-massivet, Diablak (1725 m), er ca 10 km.

Kapacitet og udstyr
Vandrerhjemmet, der modtager gæster hele året rundt, råder over 38 sengepladser fordelt på 6 værelser, nemlig 2 dobbeltværelser, 2 4-personers værelser, 1 10-personers værelse og 1 16-personers værelse. Efter behov kan yderligere personer sove på madrasser på gulvet. Ét dobbeltværelse har eget toilet, resten af værelserne må deles om 3 toiletter.
Bygningen er et bjælkehus i gammel lokal byggestil og falder smukt ind i omgivelserne; den er renoveret omkring 1990; bygningen består af stueetage og tagetage. I stuen findes bl.a. spisesalen med plads til 30 personer samt det største af værelserne; de øvrige værelser er beliggende i tagetagen. Der er centralvarme overalt.
Både individuelle turister, familier og større grupper af turister er velkomne. Der er særlige tilbud for skoler. Helpension ydes.

Adgangsveje
Man vil typisk ankomme til vandrerhjemmet til fods ad en af de adskillige vandrestier, der fører dertil. Den nærmeste parkeringsplads findes i Sidzina Wielka Polana. Man kan dog også komme derop med bjergcykel, terrængående vogn eller motorcykel, om vinteren med snescooter eller på ski.
Der er togforbindelse bl.a. fra Krakow til Jordanow, og busforbindelse fra Jordanow til Sidzina Wielka Polana. Der er også busforbindelse direkte fra Krakow til Sidzina Gorna; der er også busforbindelse fra Krakow til Zawoja.
Vandrestierne (se kortet) udgår bl.a. fra Sidzina Wielka Polana, en tur der tager 1 1/4 time; fra Zawoja Centrum (3 1/4 timer), fra Skawica Dolna (2 ½ timer), fra passet Przelecz Krowiarki (2 3/4 timer).

Vandreturisme
Vandrerhjemmet tilbyder en detailleret oversigt over talrige forslag til vandreture, dels sådanne, der går til eller fra vandrerhjemmet, dels sådanne, der både har udgangspunkt og slutpunkt i vandrerhjemmet; turene er af meget forskellig længde og med en varighed på mellem 2 og 11 timer.
Vejvisere og kort over området kan købes på stedet.

Vintersport
Nær vandrerhjemmet findes en skilift med en længde på 150 m. Forholdene er velegnede for børn, unge og begyndere.
I øvrigt har den lokale afdeling af GOPR base i Vandrerhjemmet.

Priser
Overnatningspriser mellem 20 og 34 złoty pr.person, afhængig af værelsestype.


Kort over vandrestier, se her


Adresse, telefon og e-mail:
Postadresse:
Schronisko PTTK na Hali Krupowej
34 - 236 Sidzina
Telefon:
+48 - (18) 4475005 eller +48 - 607 033997
E-mail:
Bestillinger og forespørgsler kan sendes på engelsk til Jakub Terakowski på adressen:
terakowski@go2.pl

Officiel polsksproget websideadresse: http://www.krupowa.gory.pl/
Kortfattet version på engelsk: http://www.krupowa.gory.pl/english.htm


Illustrationer på siden (fra oven): Sommer; foto: Eta Zareba. - Vinter; foto: Anna Maria Szczypek. - Dobbeltværelse; foto: Kuba Terakowski. - Udsigt mod Okraglica; foto: Stanislaw Szewczak.

Ovenstående tekst er baseret på indholdet af vandrerhjemmets officielle polsksprogede internetside; de grafiske elementer stammer også derfra; materialet benyttes på nærværende side efter aftale med webmaster for den officielle side: K.Terakowski.

Twardowska & Spangshus