Den første skriftlige oplysning om Ustroń stammer fra 1305. Købstadrettigheder fik byen dog først så sent som i 1957. - I 1772 begyndte man at udvinde jernmalm på stedet og der opstilledes ovne og andet udstyr til dette formål. Denne industri måtte dog forlades i slutningen af 1800-tallet, idet der ikke var mere malm at finde. Fra 1802 begyndte man i Ustroń at anvende slaggebade, hvor endnu varme slagger fra smelteovnen kastedes i koldt vand; arbejdere med reumatiske lidelser følte lindring ved at bade i vand, der var opvarmet med slagger. Det var ejeren af Ustroń, fyrst Albrecht, der efter en del forskning i emnet byggede (i 1802) et hus med badeværelser ved siden af en stor ovn. Herefter begyndte Ustroń at blive kendt som kursted.
Der findes på stedet kilder med lægende vand samt saltkilder. I Ustroń behandler man først og fremmest sygdomme i bevægelsesorganerne og reumatiske lidelser.
Efter 2.verdenskrig fremskyndtes udviklingen af Ustroń som kursted og ferieby, ikke mindst på grund af den korte afstand til det store industriområde, Katowice-området. Der opstod talrige sanatorier, feriehjem m.v.

Byens smukke beliggenhed nær flere bjergskråninger, de velafmærkede vandre- og cykelstier og mange sportsfaciliteter giver udmærkede muligheder for klatresport, skisport, bjergcykling, fiskeri, svømning og andre vinter- og sommeraktiviteter. Mere ekstreme sportsgrene som hang gliding kan også dyrkes.

Sankt Anna-kirken (katolsk kirke) fra 1769 er den eneste trækirke i byen. Det er en bjælkekonstruktion med koret vendt mod vest; taget er dækket med tagspån. Bemærkes skal også kirkens indvendige udstyr og især det senbarokke alter fra slutningen af det 18.årh. Prædikestolen i rokokostil stammer fra 2.halvdel af det 18.årh.
Sankt Klemens Kirke (katolsk kirke) i byens centrum er opført 1787. Kirken er bygget af marksten og mursten uden særlige stilmæssige kendetegn. Bemærkes skal det senbarokke alter fra slutningen af det 18.årh. med figurer af helgenerne Peter og Paulus samt den barok-klassicistiske prædikestol fra midten af det 19.årh. Foran kirkens facade står to stenfigurer, der forestiller den hellige Josef med barnet og den hellige Johannes Nepomuk.
Den evangeliske kirke indviet til apostlen Jakob den Ældre er den største sakrale bygning i byen, opført 1835. Tårnet er tilføjet i 1856-57. Bygningen, der er opført af marksten og mursten, har ingen tydelige stilmæssige træk. I kirken findes en prædikestol i rokoko-stil fra overgangen mellem 18. og 19.årh., et billede af Den Sidste Nadver fra begyndelsen af det 19.årh. samt bægre, tinkander mm., der er over 200 år gamle.
I kirkens umiddelbare nærhed, i nordøstlig retning, ses den gamle præstebolig, der er fra overgangen mellem det 18. og 19.årh. Det er en toetages bygning, opmuret af marksten og teglsten. Taget er et såkaldt polsk, brudt tag. I husets bibliotek er der mange sjældne bøger; den mest værdifulde er nok en udgave af bibelen, udkommet i 1692 i Nürnberg.

Stara Zagroda - Etnografisk Museum. I byens centrum, på nordsiden af torvet findes nogle træbygninger, der fra 1982 ejes af Bronisław Palarczyk. I 1998 åbnedes her et privat etnografisk museum under navnet Stara Zagroda (Den gamle Gård). Beboelsesbygningen er en bjælkekonstruktion fra 1768. Taget har fald til to sider og er dækket med tagspån. Vest for beboelsesbygningen står en ladebygning i træ. Indendørs såvel som i gården findes rige etnografiske samlinger.
Fredede fabriksanlæg. I Ustroń er bevaret adskillige bygninger, der stammer fra den mangeårige udvinding af malm på stedet. I 1986 åbnedes et Smelteværksmuseum og i 1997 - på et område ved siden af museet - et friluftsmuseum med industribygninger.