|
|
|
|
Afstande i km: Cieszyn 14 nv., Jastrzębie-Zdrój 40 nv, Skoczów 10 n., Katowice 80 n., Pszczyna 40 nø, Bielsko-Biała 28 nø., Szczyrk 33 ø., Żywiec 50 ø., Zwardoń 41 sø., Istebna 25 s., Wisła 13 s. - Indbyggertal: ca. 15.500 (2004)
Mange huse, både helårsbebyggelse og sommerhuse, er beliggende uden for centrum, i sidedalene og på bjergsiderne; det gælder bebyggelser som: Dobka, Gaje, Jelenica, Lipowiec, Polana, Zawodzie, Jaszowiec.
Den første skriftlige oplysning om Ustroń stammer fra 1305. Købstadrettigheder fik byen dog først så sent som i 1957. - I 1772 begyndte man at udvinde jernmalm på stedet og der opstilledes ovne og andet udstyr til dette formål. Denne industri måtte dog forlades i slutningen af 1800-tallet, idet der ikke var mere malm at finde. Fra 1802 begyndte man i Ustroń at anvende slaggebade, hvor endnu varme slagger fra smelteovnen kastedes i koldt vand; arbejdere med reumatiske lidelser følte lindring ved at bade i vand, der var opvarmet med slagger. Det var ejeren af Ustroń, fyrst Albrecht, der efter en del forskning i emnet byggede (i 1802) et hus med badeværelser ved siden af en stor ovn. Herefter begyndte Ustroń at blive kendt som kursted.
Byens smukke beliggenhed nær flere bjergskråninger, de velafmærkede vandre- og cykelstier og mange sportsfaciliteter giver udmærkede muligheder for klatresport, skisport, bjergcykling, fiskeri, svømning og andre vinter- og sommeraktiviteter. Mere ekstreme sportsgrene som hang gliding kan også dyrkes.
Sankt Anna-kirken (katolsk kirke) fra 1769 er den eneste trækirke i byen. Det er en bjælkekonstruktion med koret vendt mod vest; taget er dækket med tagspån. Bemærkes skal også kirkens indvendige udstyr og især det senbarokke alter fra slutningen af det 18.årh. Prædikestolen i rokokostil stammer fra 2.halvdel af det 18.årh.
Stara Zagroda - Etnografisk Museum. I byens centrum, på nordsiden af torvet findes nogle træbygninger, der fra 1982 ejes af Bronisław Palarczyk. I 1998 åbnedes her et privat etnografisk museum under navnet Stara Zagroda (Den gamle Gård). Beboelsesbygningen er en bjælkekonstruktion fra 1768. Taget har fald til to sider og er dækket med tagspån. Vest for beboelsesbygningen står en ladebygning i træ. Indendørs såvel som i gården findes rige etnografiske samlinger.
Andre links til indkvartering:
Spisesteder:
Ustroń Byens officielle side Ustron (tysk) Fotogalleri
|
|
|